Travløb er den vel nok mest udbredte form for hestevæddeløb. Og mange garvede gamblere, so, nyder at spille på heste, spiller eksklusivt på travløb frem for de øvrige discipliner inden for hestevæddeløb. Men hvorfor? Hvordan udmærker travløb sig i forhold til de mange andre discipliner inden for hestevæddeløb? Hvad kendetegner netop travløb? Og hvordan forbereder du dig bedst muligt, så du kan maksimere din chance for at få succes næste gang, du spiller på travløb?

Ovenstående spørgsmål – og mange flere -vil vi søge at besvare i denne artikel, hvor vi vil belyse hestevæddeløbsdisciplinen travløb i så stor detalje, som det er muligt.

God læselyst!

Hvad er travløb?

Travløb er, som du sandsynligvis allerede ved, en disciplin inden for hovedkategorien hestevæddeløb. Men hvad karakteriserer så netop væddeløbsdisciplinen trav i forhold til andre løbstyper som gallop?

I travløb har hesten en tohjult vogn på sløb. Den er bygget af typisk letmetal eller kulfiber, og kaldes på fagsprog for en sulky. På denne sulky sidder en kusk, der styrer hesten. Tilsammen kaldes alt dette en ekvipage. Ekvipage er altså den samlede betegnelse for kusk, sulky og hest.

Det overrasker næppe nogen, at et af grundpræmisserne for travløb er, at de deltagende heste skal bibeholde gangarten trav under hele løbet. For de uindviede kan vi fortælle, at trav er en slags mellemting mellem når hesten skridter (går) og når den løber (galloperer). Skal man sammenligne det med menneskelige egenskaber, kan man sige, at trav er hestens svar på menneskets joggingløb. Midt imellem afslappet gang og hurtig sprint.

Trav er ikke en naturlig gangart for hesten, men man har fremavlet en særlig race hest, også kendt som travheste, som foretrækker at trave frem for at gallopere.

Trav er vel nok den allermest udbredte og vellidte form for hestevæddeløb iblandt danske gamblere. Det er som regel ved de forskellige travløb, at der er allerstørst tilskuerdeltagelse. Og det er ikke uden grund, at man ofte i daglig tale kalder væddeløbsbanerne for “travbaner” snarere end eksempelvis det i princippet mere retvisende “hestevæddeløbsbane”, da der som bekendt også dyrkes andre former for hestevæddeløb en bare trav på de fleste “travbaner” rundt om i landet. Men de kaldes altså travbaner i daglig tale, hvilket bevidner om den store popularitet, travløbet har i dagens Danmark.

Men selvom trav ikke er hestens allerhurtigste form for løbestil, også kaldet gangart, skal du bestemt ikke vildledes til at tro, at det går langsomt! For de hurtigste travheste kan opnå hæsblæsende hastigheder – faktisk er det ikke uset, at de bedste travheste på 1609 meter baner kan opnå en gennemsnitshastighed på cirka 50 kilometer i timen. Så det går altså ikke langsomt for sig!

Travløbets historie i Danmark

Travsporten så sine allerførste spadestik i Danmark tilage i starten af 1800-tallet. Den første travbane, der blev anlagt på dansk jord blev anlagt i Viborg i 1831. Her blev det allerførste officielle travløb nogensinde afholdt på dansk jord.

Det var en stor begivenhed, som blev fulgt nøje af det danske folk. Også royale skikkelser var til stede ved den historiske dag, idet Kong Frederik VI og prins Frederik var til stede for at se det første travløb på den nyanlagt bane.

Herefter gik det stærkt. Udviklingen spredte sig som en steppebrand, og der blev anlagt travbaner rundt omkring i det ganske land. Lige indtil udviklingen ramte et stort fartbump omkring 1840’erne. For da gik travsporten ned på lavt blus som følge af treårskrigen. Behover for heste til hæren var enormt, og derfor var der ikke mange gode heste tilbage til at bedrive hestevæddeløb med.

Men da treårskrigen var slut, begyndte man langsomt at se en stigning i antallet af gode heste og tilskuere på de danske travbaner. For sporten fik en stor genopstandelse, og særligt i 1885 skete der noget, som senere skulle gå over i historien som en stor milepæl. For Selskabet til Travsportens Fremme blev dannet, og netop denne forening sørgede for at få anlagt Københavns Traverbane, som skulle blive en af Danmarks allermest populære og velbesøgte af sin slags. Så travsporten gik altså fra ekstrem medvind til ekstrem modvind og så tilbage til særdeles gunstige forhold.

De mest populære startsformer i travløb

Et travløb kan skydes i gang på en række forskellige måder. Hver i sær har de deres egne kendetegn, fordele og ulemper. Først og fremmest er der to grundlæggende måder, et løb kan skydes i gang på. Nemlig autostart og voltestart.

Ved autostart bliver hestene placeret på en lige linje bag en startbil. Bagpå startbilen er monteret et langt gitter, populært kaldet “vinger” som gør, at hestene holder sig bag bilen, og ikke passerer bilen inden starten går. Når bilen passerer startlinjen, vil gitteret eller “vingerne” blive foldet op, således at det er muligt for hestene at passere den. Løbet er nu skudt i gang, og hestene samt ryttere vil dyste om, hvem der er det hurtigste par, og hvem der vil vinde dette travløb.

En anden måde at starte et travløb på er ved såkaldt voltestart, populært kaldet snorestart. Hestene cirkler rundt i volten, indtil løbslederen giver signal til, at løbet sættes i gang. Nu slippes snorene, og løbet begynder.

Konklusion

I denne artikel har vi grundigt undersøgt, hvad travløb er for en størrelse, samt hvilke ting der kendetegner lige præcis travløb i forhold til de øvrige discipliner inden for hestevæddeløb.

Vi har opridset de allermest kendetegnende karakteristika for lige præcis travløb, ligesom vi har givet et udførligt referat af den historie, der ligger til grund for de travløb, vi kender i dag.

Slutteligt har vi gennemgået de forskellige starttyper inden for travløb, idet det er netop starterne der typisk forvolder begyndere inden for betting på hestevæddeløb allermest forvirring.

Vi håber, at du har nydt at blive klogere på travløb og hestevæddeløb! God vind på de danske travbaner!